Nyheder25. marts 2024 (opd. 25. marts 2024)

Mandagskaos i trafikken: Togene kører ikke

Det er især strækningen mellem Ribe og Esbjerg, der er ramt hårdt.
Arkivfoto.
Arkivfoto.
 Foto: Ritzau Scanpix

En række vestjyske togstrækninger er mandag morgen ramt af aflysninger. Særligt strækningen mellem Esbjerg og Ribe er hårdt ramt.

Det skriver JydskeVestkysten på baggrund af køreplanerne på trafikselskabet Arrivas hjemmeside.

25 afgange er aflyst i løbet af dagen.

På det sociale medie X skriver P4 Trafik Syddanmark, at aflysningerne sker "grundet materielforhold".

Der er "indsat erstatningsbusser på strækningen", lyder det videre, men man skal være opmærksom på, at der kan være forsinkelser i forhold til den normale køreplan.

Sponsoreret indhold