Annonce
Nyheder13 timer siden

Mand lægger stjålet guldæg i New Zealand

Politi i New Zealand har oplyst, at et James Bond-inspireret Fabergé-guldæg er blevet fundet, efter det blev stjålet af en 32-årig mand, der slugte det
Af: Ritzau
Annonce

Politi i New Zealand har oplyst, at et James Bond-inspireret Fabergé-guldæg er blevet fundet, efter det blev stjålet af en 32-årig mand, der slugte det.

Det skriver AP.

Den 32-årige mand var mistænkt for at have slugt det i en smykkebutik i Auckland.

Han endte med at afsløre sig selv, da han efter seks dage måtte opgive kampen for at holde det inde.

Ifølge politiet forlod ægget den 32-årige på naturlig vis, og der var derfor ikke behov for et medicinsk indgreb.

Han blev anholdt i en smykkebutik i Auckland i slutningen af november kort efter, at ægget blev stjålet.

Det har en værdi på 19.000 dollar, svarende til cirka 121.000 danske kroner.

Manden blev fremstillet i retten og sigtet for tyveri, hvor han nægtede sig skyldig.

Derfor forblev han i politiets varetægt i håb om, at bevismaterialet ville dukke op af sig selv.

Annonce

Sponsoreret indhold