Mand i chok: Min hund har fået en fartbøde!
Rudekuverter gemmer sjældent på noget sjovt og da slet ikke rudekuverter fra ordensmagten.
Alligevel havde en tysk mand nok svært ved ikke at trække på smilebåndet, da han så det brev, som ordensmagten havde postkasse.
I brevet lå en træls fartbøde med et ganske pudsigt – og meget sjovt – billede. For det var tilsyneladende hans hund, der havde haft poten lidt for hårdt på speederen.
Artiklen fortsætter under billedet...
Denne vovse plejer ikke at være "førerhund", men endte altså bag rattet - og fik en fartbøde. Foto: Twitter
Det var dog ikke vovse, der havde kørt over ”HUNDrede” kilometer i timen (hø hø). Det var i stedet hundens ejermand.
Ejermandens nevø har nu delt det sjove billede på twitter, hvor han på samme tid afslører, at hunden altså ikke plejer at være ”førerhund”.
Artiklen fortsætter under billedet...
Det vides ikke, om vovse holdt poterne i den klassiske "ti i to". Foto: Twitter
- Den plejer at sidde fastspændt i en sele. Men lige den dag var hunden løs, og det sjove er, at den altså sad i hans skød i sølle tre sekunder.
Men ak… de tre sekunder var altså nok til, at vovse fik en bøde. Tsk tsk.
Slutteligt må vi hellere sige, at hundens ejer har betalt bøden.