Nyheder16. november 2009

"Mamma Mia!": Legenden kom forbi

I dag blev skuespillerne til den nye danske version af hitmusicalen Mamma Mia! præsenteret i Tivoli. Og her dukkede en ægte verdensstjerne op
Af af
Björn Ulvaeus blev modtaget som en gud, da han præsenterede sit danske hold
Björn Ulvaeus blev modtaget som en gud, da han præsenterede sit danske hold
 Foto: Michael Rieks

Om mindre end et år skal vi vænne os til at høre ABBA-klassikere som "Super Trouper" og "Money, Money, Money" på dansk.

Hvordan det kommer til at lyde, er endnu uvist, men det var en forventningsfuld Björn Ulvaeus, der dukkede op for at fortælle om "Mamma Mia!"-musicalen, som han har skabt i samarbejde med Benny Andersson.

- Vi er som brødre, afslørede Björn, der var i vældig godt humør.

Han var dog alene i Danmark i dag.

- Jeg er kommet for at møde hele castet, fortalte den 64-årige hitmager.

Ud over det tidligere medlem af ABBA var der også en masse skuespillere og dansere til stede. Nastja Arcel, Pernille Schrøder og Silas Holst er bare nogle af dem, der har scoret en rolle i den populære musical, som får premiere i oktober 2010 i Tivolis koncertsal.

Sponsoreret indhold