Nyheder30. juni 2012

Malou Stella: Sådan blev jeg tynd

Den unge mor fortæller, hvordan hun tabte sig
Der røg for meget fastfood og for mange drinks ned, fortæller reality-pigen
Der røg for meget fastfood og for mange drinks ned, fortæller reality-pigen
 Foto: Thomas Laursen

Reality-pigen Malou Stella har gennemgået en kæmpe forvandling, mens hun har været kendt. Der er kommet masser af tatoveringer på hendes krop, hun har ændret frisure og hårfarve - og hun har tabt sig markant.

Til Ude og Hjemme fortæller den 21-årige Malou Stella, som seerne har fulgt i "De unge mødre" og "Mig og min mor", hvordan hun har tabt sig - og hvorfor.

Læs også: Irina: Jeg elsker mine kurver

Malou Stella var ganske enkelt blevet for tyk - der røg for meget junkfood og for mange kulørte drinks ned.

- Jeg synes slet ikke, at det var mig, at se sådan ud, forklarer 21-årige Malou Stella til Ude og Hjemme.

Derfor besluttede hun, at kosten skulle i fokus, og der skulle tænkes potions-størrelser og sundhed ind i alle måltider.

Læs også: Rikke Gøransson har tabt sig

I dag består morgenmaden af frugt og yoghurt, og til frokost er det ofte tun og rugbrød, der er på menuen.

- Jeg har lært mig selv at spise små portioner, for jeg vil hellere vente ti minutter med at spise mere for at se, om jeg stadig er sulten, siger Malou Stella.

Når hun i dag kigger ned ad sin krop, er hun tilfreds.

- Der er mange, der siger "Hold da op, hvor er du tynd", men jeg er ligeglad. Jeg er rigtig glad for sådan, som jeg ser ud.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/58e8f8ffe36b43cdba18e0b90f3348c9.jpg


Malou Stella er i dag helt uden overflødige kilo på kroppen (Foto: Thomas Laursen)

Sponsoreret indhold