Nyheder14. marts 2012

Malou Stella på sprøjten

Den unge mor stak sig selv med ulovligt stof
Malou Stellas iver efter at være brun har kostet hende synlige bivirkninger
Malou Stellas iver efter at være brun har kostet hende synlige bivirkninger
 Foto: All Over

Den 21-årige reality-stjerne har skamferet sig selv ved at sprøjte farlige og ulovlige stoffer ind i sit blod. Stoffer, der skulle gøre hende solbrun, men som i stedet har givet hende pigmentfejl.

- Jeg var på en solkur; "Barbiesprøjten". Det er sådan noget "pigmentændringsstof", man skal sprøjte ind i sig, siger Malou Stella til Starlounge.

Læs også: Malou Stella: Efterlader sin søn

Problemet er bare, at selv om Malou Stella faktisk blev brun af behandlingerne, har hun nu fået alvorlige bivirkninger. I dag - fire måneder efter - har hun både meget mørke og helt hvide pletter spredt over hele hendes 21-årige krop.

Selvom den såkaldte solkur med de mange bivirkninger er pivulovlig, lykkedes det alligevel for Malou Stella at skaffe den.

Læs også: Malou Stella: Helt nøgen på nettet

- Det var en rigtig taber, der solgte mig det. Han bliver også flov, når han ser mig i byen. Det er ikke lovligt - jeg købte det bare af ham, lyder det fra den unge mor, som "kun" nåede at give sig selv de farlige sprøjter tre-fire gange.

Sponsoreret indhold