Malou Stella hjem til mor
Siden hun flyttede til København i juni, har hun boet hos venner, men nu er Malou, mor Britta og lille Tino på fire år snart samlet igen under samme tag. Malou Stella flyttede til København fra Hedensted, da karrieren tog fart, og nu følger hendes mor snart med til storbyen.
- Min mor vil gerne flytte herover og bo sammen med mig og Tino. Vi skal finde noget sammen. Det er så dejligt. Hun vil jo også gerne have, at jeg skal bo hjemme, siger Malou til Starlounge.
Torsdag kiggede den lille familie på en potentiel lejlighed i Ørestaden.
- Jeg vil gerne bo nogenlunde tæt på Amager, men jeg tror ikke, hun dur til at bo på Amager, så jeg tror, vi skal flytte til Kastrup eller deromkring i stedet, fortæller Malou, der godt kan affinde sig med at komme længere ud på øen, hvor der er mere grønt og længere mellem bebyggelserne.
Indtil de har fundet en lejlighed, bor Britta hos en veninde sammen med fire-årige Tino. Flytningen betyder, at drengen bliver nødt til at skifte børnehave - men det bekymrer ham ikke ifølge hans mor.
- Han hygger sig herovre. Han er helt vildt glad. Vi har spurgt ham, om det er okay, og om han godt kan forstå, at han er nødt til at skifte børnehave. Han siger han godt kan forstå det; "man skal jo lære nogen at kende", siger han. Han tager det meget roligt.
Han tog det dog knap så roligt, da han fandt ud af, at han snart får hverdagen med sin mor tilbage.
- Han er ovenud lykkelig. Da han fik det at vide, sagde han; "så nu skal vi over til mor - nu skal der pakkes". Han ville nærmest ikke gå i seng, siger sangeren og realitystjernen, der også glæder sig.
- Er du tosset mand - den lille dreng. Det er frygteligt at gå rundt uden ham. Det er udelukkende for hans skyld, vi gør det, så jeg kan have ham her hos mig og samtidig passe karrieren.
Læs mere: Malou Stella helt nøgen på nettet