Malene Hasselblad begraver 4-årig

Malene Hasselblad er ked af det for tiden.

Malene Hasselblad er ked af det for tiden.

Foto: All Over



Den tragiske sag om den fireårige Rasmus, der for to uger siden blev kvalt og dræbt af sin egen mor, har påvirket den tidligere Robinson-vinder Malene Hasselblad meget.

Hun er selv mor til to børn, Nicklas på 15 år og Sophie der, ligesom den dræbte Rasmus, er fire år, og den frygtelige sag er gået lige i hendes moderhjerte.

- Jeg har kendt Rasmus far Carsten de sidste tyve år, fortæller den 43-årige Hasselblad, der var kollega til den dræbte drengs far, da de for år tilbage arbejdede i det samme fitnesscenter i København

Hasselblads kamp for lille Rasmus

I forbindelse med den lille drengs død, har den 43-årige forfatter og foredragsholder haft kontakt med sin gamle ven gennem Facebook. Da retten afgjorde, at drengens mor og morder skal have lov til at bestemme, at lille Rasmus skal begraves i Aalborg, hvor hun bor i stedet for i København, hvor faren bor, blev Hasselblad ligesom en masse andre danskere vred og frustreret.

Derfor henvendte hun sig til politikere som blandt andet statsminister Helle Thorning-Schmidt, justitsminister Karen Hækkerup og ligestillings- og kirkeminister Manu Sareen for at få dem til at ændre de regler, der ligger til grund for afgørelsen. Men svarene har været korte og sparsomme.


Thure Lindhardt sørger over død skuespiller


- Jeg er frustreret over, at politikerne stikker hovedet i jorden og laver strudsefinten. Nu er de gået på juleferie, og så er det som om, de ikke vil have forstyrret deres julefred. Men Carsten kan ikke bruge det til noget, at de vil kigge på de efter nytår, når hans søn skal begraves i morgen, siger den retfærdighedssøgende kvinde til SE og HØR.

Du kan læse mere og Malene Hasselblads kamp på hendes blog

Selvom hun synes, at den fireårige Rasmus skal begraves i København, tager hun alligevel turen fra Hovedstaden til Nordjylland for at støtte hans far og sige farvel til den lille dreng, der efter sin mors og morders ønske bliver begravet i Aalborg i morgen.

Find din favorit kendis her:

Fra forsiden
Close