Nyheder10. januar 2014

Malene Birger: Trækker stikket

Den kendte designer siger stop
Af af
Malene Birger træder tilbage
Malene Birger træder tilbage
 Foto: Dan Mariegaard



Tøjdesigneren og grundlæggeren af By Malene Birger trækker sig fra sit firma og overlader styrepinden og det kreative ansvar for kollektionen til Christina Exsteen.

Det skriver Malene Birger i en pressemeddelelse:

Mode-Marie

- Christina har arbejdet tæt sammen med mig, siden jeg grundlagde firmaet, og de sidste tre år har vi været på en rejse for at forberede os på denne dag. Jeg ved, at jeg forlader et veletableret og sundt brand med sin egen stærke identitet. Jeg ser frem til fremtidige kreative projekter med både By Malene Birger og Christina. Sammen har vi arbejdet på en strategi for By malene Birger A/S, og jeg føler mig sikker på, at firmaet vil blive ved med at have succes og international respekt, lyder det fra Malene Birger i pressemeddelelsen.

By Malene Birger blev skabt tilbage i 2003, og siden er firmaets succes kun gået den rigtige vej.

De danske kendisser elsker at boltre sig og vise sig frem i kreationer skabt af Malene Birger.

Og succesen i firmaet, der i dag beskæftiger over 200, rækker også ud over de danske grænser. Mellemøsten, Asien og Nordamerika er også vilde med Malene Birgers design og stil, og verden over er der således 29 butikker. I 2012 omsatte firmaet for svimlende 258 millioner kroner.

Sponsoreret indhold