Makienok efter sin mors død: Det gør så umenneskeligt ondt på os

Simon Makienok fortæller om sin sorg på Facebook.

Simon Makienok fortæller om sin sorg på Facebook.

Foto: Thomas Laursen



Palermo-angriberen Simon Makienok blev torsdag ramt af en ufattelig tragedie, da han mistede sin mor.

Nu fortæller den talentfulde fodboldspiller så om sin sorg. Det sker i en længere statusopdatering, som han postede på sin Facebook-profil onsdag.

- Det er med den dybeste sorg i hjertet og mest uvirkelige følelse, at jeg på vegne af min bror & jeg bliver nød til at skrive denne besked. Som de fleste måske allerede ved, sov vores mest fantastiske, bedste, smukke & højest elskede mor ind i onsdags. Det kom som det mest ubeskrivelige chok, at vi har & stadig er fuldstændig nede. Som alle der kender os ved, har vi altid været utrolig tæt med vores mor og derfor gør det her så umenneskeligt ondt på os, skriver Simon Makienok på sin Facebook-profil og tilføjer:

LÆS OGSÅ: Simon Makienok i sorg: Har mistet sin mor

- Vores mor var det mest livsglade menneske, som elskede livet og elskede alle folk omkring sig. Hun elskede at hjælpe folk & hun elskede at gøre andre folk glade og noget godt. Hun var den bedste mor nogen, nogensinde kunne ønske sig og det var ikke kun for Chris og jeg hun var det, men for alle vores venner & familie ligeså.

- Vi takker alle som har sendt tanker, beskeder & blomster i den her svære tid. Og i vores mors ånd, vil vi derfor også blive meget rørt over, hvis alle som kendte vores mor & holdt af hende, vil være med til at sende hende op blandt alle sine smukke engle, hvorefter han oplyser, at begravelsen kommer til at finde sted tirsdag d. 10 marts, i Sct. Jørgens Kirke i Næstved klokken 11.00.

- Vi elsker dig & savner dig- Og du lever videre i os mor!,

Simon Makienok blev i efteråret gift med TV-værten Ibi Makienok. Også hun har oplevet den sorg, det er at miste sin mor.

- Mors død har revet et stykke af mit hjerte. Hun gav mig livet, så hjertet kan aldrig blive helt igen. Men jeg kan godt finde ud af at fylde tomrummet med noget godt, fortalte Ibi i 2010 til Billed-Bladet.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close