Nyheder6. december 2008

Majse Njor: Stærkt ubehagelige mennesker

I Mads og Monopolet fortalte journalisten om, hvordan hun og eksmanden Axel Boisen blev truet af Stein Bagger og hans hustru, Annette
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-danmark/majsenjor-jpg.jpg
 Foto: All Over

I Danmarks Radios P3-program Mads og Monopolet fortalte Majs Njor, journalist, hvordan hun havde oplevet Stein Bagger og ikke mindst hans kone Annette Uttenthal fra den mindre charmerende side. Som Majse sagde, så forstår hun bedre nu, hvorfor det hele sejler i den skandale-ombruste IT Factory.

- Jeg var ude at gå tur med vores hund på Tuborg Havn, da jeg mødte den her dame med en schæfer. Og hunden var virkelig aggressiv. Schæfere er jo ikke en hund, men en mellemting mellem et håndvåben og et ryatæppe, og det bliver ikke bedre, hvis ejeren er på hundens side, sagde Majse Njor i radioen.

- Jeg kender godt dig. Er du klar over hvor mange, der hader dig, råbte hun efter mig. Og hun endte med at sætte sig ved siden af sin schæfer og råbe den ind i hovedet: Æd den, æd den.. Jeg håber det drejede sig om vores lille terrier. Jeg kendte hverken Stein Bagger eller Annette dengang, men jeg har ikke ondt af dem nu. De var stærkt ubehagelige mennesker, siger Majse Njor.

Det skete for kun fem uger siden, og årsagen til det hele skal søges i et grotesk hundeslagsmål, som fandt sted lige uden for Annette Uttenthal og Stein Bagger mondæne lejlighed ved Tuborg Havn i Hellerup.

Axel Boisen, kendt fra Puls i TV 2 og, som også har deltaget som medarbejder ved 'Vild med dans', bekræfter overfor BT, at det i to tilfælde er kommet til kontroverser, da han på sine hundelufterture mødte først Annette Uttenthal alene, og senere både hende og Stein Bagger.

Det blev en særdeles ubehagelig oplevelse. På det tidspunkt anede han ikke, hvem de var, men det er af gode grunde gået op for sidenhen, efter at skandalen omkring Stein Bagger er begyndt at rulle.

Da Axel Boisen næste gang gik tur med sin lille terrier og mødte Stein-familien og deres schæfer blev det ikke mindre dramatisk.

Da det gik op for Stein Bagger, at 'Karl' var Axel Boisens hund, råbte han ind i hovedet på ham, prikkede ham hårdt og insisterende i brystet og sagde, at han ville blive 'smadret', hvis hans hund gik løs en anden gang.

- Jeg har ikke villet fortælle denne historie, men da det nu er kommet frem, at der har været kontroverser, så kan jeg bekræfte, hvad der er sket. Jeg må indrømme, at jeg var meget overrasket over den aggressivitet, som jeg mødte hos de mennesker, som jeg ikke anede, hvem var, siger Axel Boisen til BT.



Sponsoreret indhold