Mai-Britt Vingsøe-Andersen: Datteren døbt
For fire måneder siden blev Mai-Britt Vingsøe-Andersen og gemalen Brian Andersen forældre til en lille pige.
Nu har hun fået navnet Tillie Vingsøe-Andersen.
Mai-Britt er i forvejen mor til tvillingerne Noah og Filuca på 6½ år, som hun fik sammen med sin eksmand Jason Watt.
Selv om den nybagte mor er på barsel, har hun travlt. Hun arbejder nemlig med at samle ind til danske børn, som ikke har økonomisk mulighed for at holde jul.
- Jeg er ambassadør for Dansk Folkehjælp, der indtil den 7. december har en indsamling til fordel for de 50.000 børn, somlever i familier, hvor der ikke er penge til at holde jul for, fortæller Mai-Britt til ugebladet HER og NU.
Hun skal selv holde jul i svigerfamiliens skød, mens hendes to store børn skal holde jul hos deres far.