Nyheder30. marts 2014

Magnussen straffet i Malaysia

Det gik ikke helt så godt for den unge dansker i dagens Formel 1-løb.
Af af
Om en uge kører Kevin Magnussen i Bahrain
Om en uge kører Kevin Magnussen i Bahrain
 Foto: All Over


Formel 1 er nærmest blevet en folkesport efter Kevin Magnussens imponerende andenplads i debutløbet. Desværre kunne grandprixet i Malaysia ikke helt måle sig med den indledende succes.

LÆS OGSÅ: Kevin Magnussen blandt favoritterne til at vinde

Kevin Magnussen endte på en niendeplads. Af motorsporteksperter bliver det betragtet som et godkendt resultat taget i betragtning af, at den 21-årige dansker på et tidspunkt var helt nede på 17. pladsen.

På anden omgang kolliderede Magnussen med den tidligere verdensmester Kimi Räikkönen, og fik en tidsstraf på fem sekunder. Det skabte en del undren på Twitter under løbet.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/0082c7b774de44898258bc91acd6a886.jpg


Ifølge TV 2 Sporten har Kevin Magnussen påtaget sig ansvaret for sammenstødet med Kimi Räikkönen. (Foto: All Over)


LÆS OGSÅ: Se Kevin som bedårende purk i plastik-racerbil

Dagens resultat giver den danske fartdjævel to point i det samlede Formel 1-regnskab. Løbet blev vundet af Lewis Hamilton, der er toer i den samlede stilling efter teamkammeraten Nico Rosberg.

Kevin Magnussen indtager femtepladsen i den samlede stilling, når Formel 1- karavanen kører videre i Bahrain om en uge.

Sponsoreret indhold