Nyheder29. december 2014

Mærsks privatbolig solgt

Ukendt person har købt Charlottenlund-villaen
Af af
Mærsk Mc-Kinney Møllers villa er blevet solgt til en ukendt køber.
Mærsk Mc-Kinney Møllers villa er blevet solgt til en ukendt køber.
 Foto: All Over Press




Afdøde Mærsk Mc-Kinney Møllers store villa i Charlottenlund nord for København er blevet solgt, rapporterer boliga.dk.

Ejendomsmægleren, der har solgt huset, Ivan Eltoft Nielsen, ønsker ikke at oplyse salgsprisen og ej heller, hvem der har købt huset.

Villaen, der er på 635 kvadratmeter, var udbudt til salg for hele 24 millioner kroner.

Huset blev udbudt offentligt til salg i maj i år.

De 635 kvadratmeter rummer ni værelser og en kælder på 114 kvadratmeter.

I huset er der opholdsstue med glaspartier til terrasse og haven, spisestue, spisekøkken, master-bedroom med dobbeltsoveværelse, en gæsteafdeling med soveværelse og badeværelse. I kælderen er der mulighed for at tage en dukkert i poolen eller nyde en flaske tempereret vin fra vinkælderen.

Se billeder af Mærsks privatbolig her.

Sponsoreret indhold