Nyheder26. maj 2011

Mads Vangsø reddede sin kærestes liv

Hvis radioværten ikke var kommet til undsætning, ville hans bedre halvdel have været død
Sanni Vangsø kan takke sin kæreste, Mads Vangsø, for, at hun er i live i dag
Sanni Vangsø kan takke sin kæreste, Mads Vangsø, for, at hun er i live i dag
 Foto: All Over

39-årige Mads Vangsø kan smykke sig med den flatterende titel som en vaskeægte helt. I Alt for damerne fortæller radioværten en gribende beretning om, hvordan han reddede sin kærestes liv.

Mads Vangsø var en vintermorgen ude at gå en tur med parrets hund ved deres sommerhus. Pludselig ville hunden hjem. Den begyndte at løbe og det samme gjorde Mads Vangsø.

Læs også: Mads Vangsø: Frygter for sin datters liv
Da han kom tilbage til sommerhuset, blev han mødt af et frygteligt syn. Han kæreste var blevet klemt fast mellem bildøren og en stor port.

- Da jeg nåede frem, var hun helt gul i ansigtet. Hun kiggede på mig og sagde: "Mads, jeg kan ikke mere". Helt stille og roligt, husker Mads Vangsø.

På det tidspunkt fik han uanede kræfter, og det lykkedes ham at skubbe bilen væk. Han fik sin kæreste fri og drønede på hospitalet med den stærkt medtagne Sanni.

Læs også: Mads Vangsø: Arbejdsløs
- Folk kom løbende og fik Sanni hentet ind, og det viste sig, at hendes lever havde fået en kæmpe flænge, så hun var ved at dø, beretter komikeren.

Heldigvis - og ikke mindst takket være Mads Vangsø - kom kæresten sig fuldstændig oven på den dødsens farlige oplevelse.


Sponsoreret indhold