Mads Vad har købt lejlighed

Danseren Mads Vad og hans kæreste Nana Strand havde sidste weekend travlt med at slæbe flyttekasser. De har nemlig købt ny lejlighed i Aarhus centrum.
- Vi er lige flyttet ind til byen, fortæller Mads Vad, som flyttede sammen med sin 20-årige kæreste i december måned i hans lejlighed i Aarhus-forstaden Højbjerg.
- Jeg havde i lang tid gerne ville ind til byen, så vi satte min lejlighed til salg og begyndte at lede efter noget nyt i centrum, fortæller danseren, der sidste år svingede rundt med Paprika Steen i "Vild med dans".
- Nu er lejligheden solgt og vi har købt en ny, fortæller Mads til SE og HØR.
- Vi flyttede ind for en uge siden.
Mads Vad driver fire danseskoler i Aarhus, Randers og Harlev, mens hans kæreste arbejder som model, men skal begynde at læse på Aarhus Universitet til efteråret.

Mads Vad og Nana Strand mødte hinanden i Aarhus og blev kærester for et år siden. (Foto: Mads Vad )