Nyheder2. februar 2010

Mads Mikkelsen: Vilde sexscener

Hør, hvordan den danske skuespiller havde det med de mange frække scener i hans nyeste film
Mads Mikkelsen har lavet mange nøgenscener i sin karriere
Mads Mikkelsen har lavet mange nøgenscener i sin karriere
 Foto: All Over

Når "Coco Chanel og Igor Stravinsky" får premiere i de danske biografer den 11. februar, venter der biografgængerne en saftig affære.

Den danske skuespiller knalder gennem hele filmen med sin medspiller Anna Mouglalis, og der er næsten ingen grænser for, hvor de 2 går til den.

På et gulvtæppe, en klaverbænk, i et lysthus og selvfølgelig i dobbeltsengen kan man se Mads Mikkelsen i hede sexscener. Og sådan nogle har han ikke de store problemer med at lave.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/se-og-hoer/2010/kendte-dk/februar/madsmikkelsennoegenigortek-jpg.jpg



- Jeg havde det helt fint med det. Det var jo næsten som at skabe et maleri. Hvis det nu havde været en dogmefilm, skulle sexscenerne være lavet på en mere simpel måde, og hvis det havde været en rigtig pornofilm, havde det været noget helt andet, reflekterer Mads Mikkelsen i Ekstra Bladet.

Nerver på

Men selv om den 44-årige skuespiller, som er ved at blive gamel og grå, har det fint med at medvirke i sexscener, indrømmer han, at han var nervøs op til optagelserne.

- Selvfølgelig var jeg nervøs. Normalt er kvinden altså lidt mere nervøs end manden, men heldigvis blev det nogle vellykkede erotiske scener. Og det er helt sikkert, fordi vi begge arbejdede på at gøre hinanden trygge, siger Mads Mikkelsen til avisen.

Mads Mikkelsen og Anna Mouglalis havde blandt andet en helt klar regel om, at det var forbudt at improvisere under sexscenerne.

Derfor begyndte hver erotisk scene med en gennemgang og nøje planlægning.

Sponsoreret indhold