Nyheder10. januar 2009

Mads Mikkelsen: Forbigået

Skuespilleren får ikke så meget, som en enkelt nominering til årets Bodil
Selv om publikum elsker Mads Mikkelsen, er fagfolket knap så begejstret for hans talent
Selv om publikum elsker Mads Mikkelsen, er fagfolket knap så begejstret for hans talent
 Foto: All Over

Mads Mikkelsen, som flere år i træk har brystet sig af at være en af Danmarks mest eftertragtede skuespillere, må kigge langt efter professionel anerkendelse.

Nomineringerne til den fornemme danske filmpris Bodil er netop blevet offentliggjort og der er ikke meget at hente for den erfarne skuespiller.

Storfilmen "Flammen og Citronen" er kun nomineret i to kategorier: "Bedste danske film" og "Bedste mandlige hovedrolle". Det er dog ikke Mads Mikkelsen, der er nomineret for sin indsats i den stort opslåede film, men derimod den anden hovedrolleindehaver, Thure Lindhardt.

Kun en enkelt Bodil

I det hele taget, har de seneste år ikke været specielt indbringende for Mads Mikkelsen - i hvert fald ikke på statuette-fronten.

Den eneste gang, Mads Mikkelsen har fået en Bodil, var tilbage i 2005 for "Pusher II" for "Bedste mandlige hovedrolle".

Her er hele listen over de nominerede til årets Bodil, som bliver uddelt den 1. marts 2009.

Bedste danske film
Flammen & Citronen (Instr: Ole Christian Madsen)
Frygtelig Lykkelig (Instr: Henrik Ruben Genz)
Gå med fred Jamil (Instr: Omar Shargawi)
Lille soldat (Instr: Annette K. Olesen)
To verdener (Instr: Niels Arden Oplev)

Bedste kvindelige hovedrolle
Laura Christensen (Dig og mig)
Lene Maria Christensen (Frygtelig lykkelig)
Trine Dyrholm (Lille soldat)
Mette Horn (Max Pinlig)
Rosalinde Spanning (To verdener)

Bedste mandlige hovedrolle
Jakob Cedergren (Frygtelig lykkelig)
Henning Jensen (Gaven)
Thure Lindhardt (Flammen & Citronen)
Dar Salim (Gå med fred Jamil)
Ulrich Thomsen (Den du frygter)

Bedste kvindelige birolle
Sarah Kjærgaard Boberg (To verdener)
Emma Sehested Høeg (Den du frygter)
Ghita Nørby (Det som ingen ved)
Paprika Steen (Den du frygter)

Bedste mandlige birolle
Kim Bodnia (Frygtelig lykkelig)
Lars Brygmann (Frygtelig lykkelig)
Finn Nielsen (Lille soldat)
Henrik Prip (Spillets regler)
Jens Jørn Spottag (To verdener)

Bedste amerikanske film
The Dark Knight (Instr: Christopher Nolan)
Juno (Inst: Jason Reitman)
No Country For Old Men (Inst: Ethan & Joel Coen)
There Will Be Blood (Inst: Paul Thomas Anderson)
Vicky Cristina Barcelona (Inst: Woody Allen)

Bedste ikke-amerikanske film
Børnehjemmet (Inst: Juan Antonio Bayona, Mexico)
Control (Inst: Anton Corbijn, UK)
Gomorra (Inst: Matteo Garrone, Italien)
Lad den rette komme ind (Inst: Tomas Alfredson, Sverige)
Maria Larssons evige øjeblik (Inst: Jan Troell, Sverige)

Sponsoreret indhold