Nyheder21. august 2009

Mads Holger: Tyrkisk eventyr

Kendisserne står i kø til Paula Larrains eksmands flyvende natklub
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-dk09/august/mads-holger-jpg.jpg
 Foto: SE og HØR

Det københavnske jetset strømmer til for at sikre sig en billet til Mads Holgers Club Jet, der flyver til Istanbul i begyndelsen af september.

Foreløbig har blandt andre modellen Jackie Navarro, komikeren Simon Jul, DR 2-værten Mads Brügger og skuespilleren Thure Lindhardt meldt sig, og Remee støder til fra sit tyrkiske ferieparadis i Alanya, erfarer SE og HØR.

Julie Berthelsen underholder

Derudover får selskabet glæde af skønne Julie Berthelsen, som ikke alene deltager, men også optræder under middagen, der indtages i luksuriøse omgivelser på en ø midt ude i Bosporusstrædet.

Med på turen er også juvelerarvingen Kristina Rosing, som har en belønning med til aftenens smukkeste kjole i form af et diamantsmykke til 20.000 kroner.
Så alt i alt er der lagt op til et brag af en tur til den tyrkiske storby.

Hele holdet skal bo på Istanbuls fornemste hotel, hvor også den amerikanske præsident Obama boede, da han for et par måneder siden besøgte byen.

- Der er meget stor interesse for at komme med, og det bliver super luksus. Jeg har aldrig oplevet luksus som den, jeg har set i Istanbul, siger Mads Holger, der for nylig har gennemlevet hele programmet for turen.

Sponsoreret indhold