Nyheder11. marts 2009

Mads Holger: Skaffer blondiner til de kendte

Partyløven lover masser af babes til en storstilet fest, der skal holdes i luften
Mads Holger har flere gange arrangeret fester sammen med TV-baronesse Caroline Flemings papsøster Stephanie Lillelund
Mads Holger har flere gange arrangeret fester sammen med TV-baronesse Caroline Flemings papsøster Stephanie Lillelund
 Foto. All Over

Trods finanskrise fester Københavns jetsettere fortsat. Og fantasien kender tilsyneladende ingen grænser, når kendisser som Remee, Frederik Fetterlein, Alex og Martin og andre på den grønne gren slår sig løs.

Et af de nyeste tiltag, forbeholdt en ganske snæver kreds, er, at man napper et fly og tager af sted sammen til en natklub i en fremmed by så som London eller Paris.

Det er i hvert fald, hvad forfatteren og festløven og Mads Holger har i støbeskeen sammen med TV-baronesse Caroline Flemings papsøster, Stephanie Lillelund.

- Det her projekt bliver virkelig stort. Vi har chartret et fly hos SAS med plads til 150 venner og med fest, fri bar og dj Jean von Baden om bord, fortæller Mads Holger.

I denne uge sendes invitationerne ud til de udvalgte, hvor den første event bliver en tur til Stockholm med gallamiddag i Stockholms opera og fest til den lyse morgen.

- Og så har jeg linet op med en masse smukke, unge stockholmske veninder fra min ungdom til at spæde aftenen op med. Ellers bliver det hele for indspist, lyder det fra en munter Mads Holger.

Sponsoreret indhold