Nyheder14. november 2009

Mads Christensen: Tror på Gud efter nærdødsoplevelse

Danskerne er en samling hyklere, som ikke fortjener en plads i Paradis
Af af
Vores verden er pervers, mener Mads Christensen
Vores verden er pervers, mener Mads Christensen

Snart bimler juleklokker og julesalmer alle vegne. De færreste giver imidlertid højtidens nærmere betydning særlig meget eftertanke midt i gaveræset.

For SE og HØRs modepolitichef er der imidlertid ingen slinger i valsen, når snakken falder på Gud.

En tur til søs i uvejr for et par år siden gav ham en nærdødsoplevelse og fastlagde den sag.

- Jeg lå og klamrede mig til fast til min båd, mens jeg bad til Gud, om at jeg måtte overleve. Til gengæld ville jeg tro. Så det gør jeg, siger han til Psykologi.

Mads har dog ikke de høje tanker om, hvordan Gud må have det, når han ser ned på jorden.

- Hvis der findes en Gud, så ryster han fortvivlet på hovedet, og hvis der findes en himmel, så er der ikke ret mange af os, der fortjener en plads i den, siger han.

Det er danskernes hykleri, som udløser de dystre profetier over vore hoveder.

- Vi elsker at sige, at vi er bekymrede for klimaet, køber elsparepærer og giver til Røde Kors. Men sandheden er, at vi vil skide på det. Hvis vi ikke ville, var det ikke svært at løse. Men vi vil ikke dele, det er den grimme sandhed. Det er en hån mod alt, hvad Gud har skabt, lyder svadaen fra modesheriffen.

Helt pessimistisk er han dog ikke.

- Jeg tror, der findes en mening med det hele. Det skal nok gå, siger han.

Sponsoreret indhold