Nyheder28. juli 2009

Mads Christensen: Sex på kølerhjelm

SE og HØRs modepoliti afslører nu alle intime detaljer om sit bedste knald
Mads Christensen fortæller alt om sit hedeste knald
Mads Christensen fortæller alt om sit hedeste knald
 Foto: All Over

Mads Christensen er ingen vårhare, hvad sex og damer angår, og selv om han i dag er lykkeligt gift på 9. år, kan han tydeligt huske sin vildeste sexoplevelse.

Den deler han med alle læserne i det nye nummer af Tidens Kvinder.

- Min bedste oplevelse med at blive scoret var engang, hvor jeg gennem mit job havde tilhørende parkeringskælder i den indre by.

- En tidlig eftermiddag blev jeg ringet op af vagten fra P-kælderen, der fortalte, at der desværre var lavet hærværk på min bil. Jeg fór selvfølgelig derned for at tage bestik af skaden, men så til min overraskelse, at min daværende (og meget spændende) kæreste lå på kølerhjelmen kun iført lange strømper og høje hæle.

- Vi knaldede åh så lifligt på kølerhjelmen, og jeg tøffede efterfølgende tilbage på jobbet med en dejlig lummer fornemmelse, afslører Mads Christensen i Tidens Kvinder.

Vi blev overvåget

- Næste dag fik jeg et videobånd med posten, sådan lidt ligesom i en James Bond-film. Det var en lidt grovkornet, men alligevel meget underholdende optagelse fra P-kælderens overvågningssystem.

- Min kæreste havde konspireret med vagtselskabet og iscenesat hele seancen med den falske opringning, kameraernes årvågenhed og det efterfølgende videobånd. Mon ikke vagterne har været grønne af misundelse?

- Det hører med til historien, at min bil var en 2CV, og alle, der har prøvet at knalde på køleren af sådan én, vil vide, at der kommer en stor røvformet bule, som jeg selvfølgelig kørte stolt rundt med de efterfølgende år.

Det var modeekspertens bedste knald. Læs også om hans værste oplevelse med sex på www.tidenskvinder.dk.

Sponsoreret indhold