Nyheder29. juni 2008

Madonna: Vil redde stumperne

Sangeren og hendes ægtemand kæmper for det kuldsejlede ægteskab
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/musik/madonnakaemper2-jpg.jpg

Madonna og husbonden, Guy Ritchie, kæmper tilsyneladende for at redde det ægteskab, der ifølge medierne og kilder tæt på parret, er meget nær en skilsmisse.

I weekenden fløj Guy Ritchie, 39, til New York for at redde kærligheden mellem de to, der har været gift siden 2000.

- Det er nu eller aldrig for Guy og Madonna. Hun er fuldstændig optaget af prøverne til sin turné i USA og hun kan ikke komme tilbage til London lige nu. De vil gerne redde ægteskabet, men det er svært for dem. Men fordi alle Madonnas prøver foregår i New York frem for London, mener Guy ikke, at hun ofrer nok. Han har besluttet sig for at flyve derover for at finde ud af et eller andet, siger en kilde tæt på parret.


Skilsmisse under opsejling
Parret er ikke blevet fotograferet sammen i en lille måned. Det der gav det sidste skub i rygterne var, at begge parter indenfor de seneste seks måneder har talt med en advokat om, hvordan situationen ville være i tilfælde af en skilsmisse.

Senest er den 49-årige sanger blevet spottet i New York alene med sine børn - uden vielsesring på fingeren vel at mærke.
En talsmand for Madonna siger dog, at det ikke er usædvanligt, at sangeren går uden ring.

En af parrets store uoverensstemmelser er, at Madonna efter sigende gerne vil flytte til New York med sine tre børn.
Hun har brugt en formue på at renovere sin lejlighed på Manhattan.

- Madonna er en helt anden person når hun er i NY. Hun er meget mere lykkelig, siger en kilde.

Madonnas verdens turné slutter først til næste år. Guy Ritchie, der er intruktør, arbejder på to film.

Sponsoreret indhold