Nyheder21. september 2009

Madonna: Slikmutter

Sundhedsfreaken har været besat af søde sager og drømte længe om at arbejde i en slikbutik
En gang kunne stjernen ikke tænke på andet end slik
En gang kunne stjernen ikke tænke på andet end slik
 Foto: All Over

Superstjernen er fuldstændig besat af træning og sund kost, men sådan har det ikke altid været. Da Madonna var ung, elskede hun slik og kunne ikke få nok af de søde sager.

- Min drøm var at arbejde i en slikbutik. Det var, fordi jeg var besat af slik. Jeg er ikke besat af det længere, nu hvor alle mine tænder er rådnet op, afslører den stramme 51-årige sanger.

Heldigvis for Madonnas mange fans endte hun ikke med at sælge bolsjer og chokolade, men det var planen i mange år.

- Jeg gik på universitet i et år, hvor der var en slikbutik, som jeg hele tiden kom i, en gammeldags en, hvor alt slikket var i store glaskrukker. Jeg kom der ofte og kiggede på alt slikket og tænkte: "Gud, det ville være så fedt at arbejde her, så kunne jeg spise slik hele tiden".

Sponsoreret indhold