Nyheder27. januar 2009

Madonna: Sammen med sin gamle flamme

Spenderede weekenden sammen med den amerikanske fodboldspiller Alex Rodriquez
Madonna smiler efter at have været sammen med sin gamle flamme i weekenden
Madonna smiler efter at have været sammen med sin gamle flamme i weekenden
 Foto: All Over

Bare fordi man lige har været igennem en lang og opslidende - ikke mindst økonomisk - skilsmisse, er der ingen grund til at gå, mukke og glemme alt om mænd.

Det gør Madonna heller ikke. Den 50-årige popdiva spenderede weekenden sammen med sin gamle flamme, den amerikanske fodboldspiller Alex Rodriquez, som hun var sammen med længe før Guy Ritchie og flere gange har kaldt sit "hjertes affære".

Parret havde lånt Jerry og Jessica Seinfelds hus i East Hampton tæt på New York.

Elskovsweekenden fik imidlertid ikke Madonna til at slappe af, da hun vendte tilbage til byen. Hun er rasende over, at nogle ikke særlig flaterende billeder fra optagelserne til hendes kommende plade er blevet lagt ud på nettet.

- Madonna ringede til fotografen og skreg fuldstændig hysterisk i telefonen, da det var officielt, at billederne var ude, siger en kilde til New York Post.

Sponsoreret indhold