Nyheder20. oktober 2008

Madonna: Ingen sex i 18 måneder

Popstjernen var mere optaget af vægttræning end af lagengymnastik. Det ødelagde ægteskabet
Gamle breve, lyd- og billedoptagelser med popdronningen er nu til salg
Gamle breve, lyd- og billedoptagelser med popdronningen er nu til salg
 Foto: All Over

Madonnas maniske besættelse af sin krop er grunden til at ægteskabet med Guy Ritchie er gået i opløsning, mener News af the World nu at kunne afsløre.

Den overmuskuløse sangerinde insisterede på at træne mindst fire timer om dagen, selv om Guy tryglede hende om at bruge mere tid sammen med ham.

Madonnas træningsregime endte simpelthen med at betyde, at parret ikke havde sex i halvandet år.

Og når det ved meget sjældne lejligheder lykkedes de to at være sammen, så beskrev Ritchie det således: "Det var ligesom at nusse med et stykke brusk".

- Guy blev mere og mere frustreret over, at Madonna aldrig var hjemme og når hun var der, så var hun altid for træt, fortæller parrets såkaldte venner, der også muntrer sig med at afsløre, at Guy til sidst var så træt af det hele, at han foretrak at gå på pub i stedet for at vente på sin radmagre kone.

Endnu et indlæg i en skilsmisse-følgeton, der har gode chancer for at udvikle sig til en af showbiz' ondeste og mest slibrige.

Sponsoreret indhold