Madonna: Håndfast mor

Lille David fik mors jernnæve at føle

Lille David fik mors jernnæve at føle

Foto: All Over

Madonnas muskler er mere markerede end nogensinde. Og da hun forleden var på vej ud af kabbalah-centeret i New York, viste hun, hvad de toptrænede overarme blandt andet kan bruges til.

Da hun ville have den to-årige adoptivsøn, David, til at makke ret, klemte hun hans lille sorte hånd med sin store, senede næve.

Åbenbart var popdronningens faste håndtryk ikke nok til at få drengen til at gøre, som hun ville.
Derfor kom de muskuløse overarme i brug. Hun løftede sønnen op i én arm, som om han var let som en fjer.

Madonna har aldrig lagt skjult på, at hun vil opdrage David i kabbalah-troen. Hun har dog sagt, at han frit kan vælge at blive kristen, ligesom sin biologiske far.

Men ud fra stjernens håndfaste metoder, kan man godt forestille sig, at der skal lidt af et oprør til, før han kan benytte sig af det frie valg.

Det er heller ingen hemmelighed at Madonna er vant til at have magten. I ægteskabet med intruktøren Guy Ritchie er det nemlig hende, der har bukserne på. Det har ægtemanden selv fortalt tidligere.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close