Nyheder24. oktober 2001

MADELAINE: ÆGTE KÆRLIGHED

Sveriges 19-årige prinsesse Madeleine er ombejlet af stort set enhver ungersvend, som kommer i hendes nærhed. Selv har hun imidlertid kun øje for én i disse dage. Den heldige udkårne er 19-årige Pierre Ladow, som prinsessen mødte i sommer i Saint-Tropez ved den Franske Riviera. Dengang kaldte de fleste det ”en tilfældig sommerflirt”, men i dag er de selv samme blevet klogere. Ingen, som ser Madeleine og Pierre sammen i dag, er i tvivl. De er smaskforelskede. Parret dyrker hinanden og deres kærlighed i fulde drag i London, hvor de begge studerer på universitetet.
Af af
https://imgix.seoghoer.dk/media/fe434d09984f494aa24c14269d9f3dae.jpg

Så snart hans økonomistudier og hendes engelskstudier tillader det, er de sammen. Kilder ved det svenske hof er da heller ikke i tvivl om, at Madeleines valg af London som studiested hænger nøje sammen med, at hendes udkårne var tilmeldt studier i netop den by. - Prinsesse Madeleine er tilmeldt studierne frem til årsskiftet, så får vi se, lyder det imidlertid kryptisk fra Morgan Gerle fra det svenske hofs pressetjeneste. De fleste er dog sikre på, at Madeleine bliver i London foreløbig. - De kan jo slet ikke få nok af hinanden, siger kilder tæt på parret.

Sponsoreret indhold