Lyttere forargede over Mads & Monopolet efter gramse-snak

Foto: All Over og DR

”Arvingerne”-skuespilleren Carsten Bjørnlund og musikeren Søren Rasted er havnet i modvind, efter at de lørdag deltog i det populære radioprogram Mads & Monopolet.

Her diskuterede de blandt andet et dilemma fra en kvindelig lytter, der var blevet gramset på af sin venindes kæreste, mens hun lå og sov.

Carsten Bjørnlund og Søren Rasteds udtalelser omkring dilemmaet er ifølge BT faldet flere lyttere for brystet. De mener, at udtalelserne var uacceptable.

- Hun skal slevfølgelig mærke meget godt efter i sig selv, om der er helt rent mel i den pose. At hun ikke har nogen andel i det. Det er hun nødt til at finde ud af. Være ærlig overfor sig selv, lagde Carsten Bjørnlund ud, da monopolisterne begyndte at diskutere dilemmaet.

Og den udtalelse er ikke blevet vel modtaget. Flere lyttere mener, at der klart er tale om et overgreb, selv om kvinden måske havde lagt op til flirt, inden hun gik i seng.

monopolets Facebook-side er der således flere lyttere, der har luftet deres mening om Carsten Bjørnlunds udtalelser:

- Det første spørgsmål er "har hun flirtet med ham?"!! Hvad nu hvis hun har? Vi flirter vel alle? Hun lå og sov! Han piller ved hende imens hun sover! I min optik så er det er overgreb... Hun skal da ikke vise hensyn til hverken manden eller hans kone!! Venskabet med dem er slut, og JA hun SKAL sige det, til dem begge, ikke først til ham. Så kan han jo nå at snakke med konen og på den måde negligere det, skriver én lytter blandt andet, mens en anden skriver:

- Hørte jeg lige Carsten Bjørnlund (aktuel i Arvingerne på DR1), i Mads & Monopolet på P4, sige, at en kvinde, der vågner ved at blive befamlet af en mand, skal gøre op med sig selv, om hun på nogen måde, selv har lagt op til det? Wtf!

Også Søren Rasteds udtalelser om dilemmaet har vakt vrede hos nogle af lytterne. I radioprogrammet udtalte musikeren, at der ikke var ”begået et stort overgreb”.

- Når en mand tiltvinger sig adgang til en sovende kvindes krop ER det seksuelt overgreb. En kriminel og strafbar handling. Der er ingen undskyldning, der er intet forsvar for den, der udøver det. Han har truffet et valg om at begå seksuelt overgreb. Det er hans ansvar alene.  Med jeres måde at tale om det på, er I med til at legitimere seksuelle overgreb. Med til at undskylde gerningsmandens handlinger. Med til at bagatellisere hans ansvar. Som mænd har I et kæmpe ansvar for at være med til at stoppe mænds seksuelle vold mod kvinder. Lev op til det, skriver én lytter blandt andet på Mads & Monopolets Facebook-side.

En anden skriver:

- NEJ NEJ NEJ!!! At blive gramset på midt om natten kan ALDRIG være hendes skyld!!!! Lige meget om hun har flirtet med ham i løbet af aftenen. Det er derfor der er så få kvinder der anmelder voldtægt -omverdenen reagerer jo med: "er du helt sikker på det ikke er din egen skyld"!

Kritikken fra de mange lyttere fik lørdag programmet til tasterne. I et Facebook-svar til en af de forargede læsere skrev Mads Steffensen, der er vært på Mads & Monopolet:

Jeg hørte, at Carsten så det som et overgreb, og at manden skulle konfronteres, og fortælle det til kæresten - og hvis ikke ville han. Jeg hørte dem alle tre kalde det et overgreb. Jeg kan se på tråden her, at mange mener noget uden at have hørt debatten selv. Der kan man jo starte, for det er vigtigt at få sammenhæng og kontekst med. Det er en god debat at tage, og det kan man sagtens gøre her. Hvad synes du selv, hvordan ville du have rådet vores lytter. Udsendelsen ligger som podcast nu - find den via itunes, DRs radio-app eller hvor I nu lytter. Den kan også findes på dr.dk. //Mads

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close