Nyheder5. august 2015

Lykke May: Jylland var eksotisk for mig

Modellen er landet i Esbjerg sammen med sin kontroversielle fodboldkæreste
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-danmark/lykke-may-damp1-jpg.jpg
 Foto: All Over

Som model og skuespiller er Lykke May vant til at færdes i fine kredse med konversationer, jazzmusik og pindemadder. De vante omgivelser er lige nu byttet ud med fiskeribyen Esbjerg, hvor fodboldkæresten Nicki Bille forsøger at hjælpe byens stolte klub op i Superliga-tabellen.

- Jeg har været i Jylland måske… man kan tælle det på en hånd. Det var sådan lidt eksotisk for mig at komme hertil, siger Lykke May i et interview med TV3 Sport.

Det har formentlig ikke altid været nemt at danne par med angriberen, der igen og igen er kommet i overskrifterne for andet end sit spil på banen – blandt andet ved at bide en københavnsk politibetjent, men det er slut nu, erklærer Nicki Bille.

[node:aller-related-content]

- Nu ved jeg, at jeg er en rollemodel. Efter jeg er blevet ældre, er jeg blevet mere bevidst om det, siger han og fortæller, at op og nedturene har gjort ham stærkere.

- Jeg har oplevet en masse, både gode og dårlige ting. Jeg synes, det har gjort mig til en rigtig stærk og dejlig person. Jeg elsker mig selv. Man skal da være glad for sig selv.

Sponsoreret indhold