Nyheder1. februar 2024

Lunken modtagelse: Kunder brokker sig over kaffe med olivenolie

Kaffe med olivenolie deler vandene
Foto
 Foto: Ritzau Scanpix, PENCER PLATT / GETTY IMAGES NORTH AMERICA / Getty Images via AFP)

Kaffegiganten Starbucks har lanceret et nyt produkt til sin lange liste af kaffedrikke.

Det seneste påfund er en kaffe, som er med olivenolie.

Drikken fik debut i Italien sidste år og er nu også blevet introduceret i Amerika. Kaffen med olivenolie har dog ikke fået den bedste modtagelse, skriver BBC.

Kunder brokker sig over, at den giver maveonde og tarmproblemer.

Det viser en gennemgang af sociale medier, som BBC har foretaget. Flere hævder, at drikken decideret fungerer som afføringsmiddel.

Drikken har Starbucks' grundlægger, Howard Schultz, fundet på. Han blev inspireret under en tur til Sicilien i Italien, hvor han blev introduceret til den daglige rutine med at spise en skefuld olivenolie.

Og da olivenolien blev indtaget om morgenen, hvor han også fik sin kaffe, fik han hurtigt idéen til at kombinere de to.

Sponsoreret indhold