Nyheder24. september 2021

Luksus-mærket Saint Laurant: Slut med pels fra næste år

Når efterårskollektionen 2022 fra Saint Laurant rammer catwalken, bliver det uden pels
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega622231_001.jpg
 Foto: MEGA

Det franske luksusmærke Saint Laurent vil stoppe med at bruge pels i deres kollektioner fra næste år.

Beslutningen træder i kræft ved efterårskollektionen 2022.

Det har firmaet Kering, der også ejer Gucci, Balenciaga og Botta Venega, meldt ud i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under tweetet ...

Når først Saint Laurent stopper med at bruge pels, så kommer Kering som modehus til at være helt pelsfri.

- I mange år har Kering søgt at tage føringen inden for bæredygtighed, styret af en vision om luksus, der ikke kan adskilles fra de allerhøjeste miljømæssige og sociale værdier og standarder, udtaler François-Henri Pinault, formand og administrerende direktør i Kering.

- Når det kommer til dyrevelfærd, har vores gruppe altid vist sin vilje til at forbedre praksis inden for sin egen forsyningskæde og luksussektoren generelt. Tiden er nu kommet til at tage et yderligere skridt fremad ved at afslutte brugen af ​​pels i alle vores kollektioner, fortsætter han.

Modehuset startede med at sætte en stopper for brug af pels hos Gucci i 2017, og siden da har det bredt sig til de andre mærker.

Sponsoreret indhold