Nyheder6. oktober 2016

Lukas Graham scorer ny international hæder

MTV har udvalgt hittet "7 Years" som den sang, fans over hele verden nu opfordres til at fortolke.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sdglukas.jpg
 (Foto: All Over Press)

Lukas Grahams internationale succes fortsætter.

Hitbandet har længe været en anerkendt darling hos MTV med nomineringer til flere store priser, og nu hædrer musikkanalen endnu en gang de danske drenge.

Lukas Grahams hit "7 Years" er nemlig udvalgt til månedens coversang i MTV's verdensomspændende kampagne "Cover of the Month".

Det afslører MTV i en pressemeddelelse.

Her kan fans verden over fortolke danskernes hit, hvorefter gruppens karismatiske frontmand, Lukas Forchhammer Graham, selv udvælger sin ultimative favorit i slutningen af måneden.

Kampagnen startede sidste måned, hvor fans skulle fortolke hittet "I Took a Pill in Ibiza" af den amerikanske popstjerne Mike Posner.

Vinderen af fortolkningen får vist sin video på tv, de sociale medier og på nettet og ryger automatisk videre i konkurrencen om at lave årets bedste fortolkning, når vinderne af de resterende 10 måneder er fundet.

Årets vinder får til sidst produceret sin helt egen MTV-musikvideo, afslører musikkanalen.

For nylig modtog Lukas Graham som den første danske kunstner nogensinde tre nomineringer til MTV Europe Music Awards.

Den prestigefyldte prisuddeling løber af stablen den 6. november i den hollandske storby Rotterdam.

Hør nogle af fortolkningerne her

Sponsoreret indhold