Nyheder31. januar 2019

Varmhjertet verdenstjerne: Lukas Graham samler ind til de trængende

De danske superstjerner går foran med en indsamling i Royal Arena
https://imgix.seoghoer.dk/lukas_graham_2.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Selvom man er gået hen og blevet verdensstjerner, så kan man godt give lidt igen, og det er lige præcis det succesbandet Lukas Graham gør til deres danske koncerter.

Drengene i bandet, anført at Lukas Forchhammer, har nemlig allieret sig med Dansk Røde Kors og inviterer koncertgæsterne til at tage deres aflagte tøj med til Royal Arena i dag og i morgen. Tøjet skal således doneres til de trængende mennesker rundt i verden, som organisationen kæmper for.

- Hvis du har tøj, du vil donere til mennesker i nød, så medbring dem til vores koncert i Royal Arena i dag eller i morgen. Der er containere sat op til formålet at redistribuere det, vi ikke har brug for, til dem der har, skriver forsangeren i dag på sin Twitter-profil.

Det er heller ikke første gang, den unge christianit går frem for en god sag. Stjernens sociale medier har gennem årene nemlig været fyldt med både sager for dyrevældfærd, klima, børn, flygtninge, hjemløse og ikke mindst politik.

Udover det, så har bandet blandt andet designet en t-shirt for muskelsvindfonden og musik med og for hjemløse, så der er altså ikke mangel på velgørende formål i forsangeren og resten af det succesfulde bands liv – og nu hjælper de altså også Røde Kors med at få folk til at donere deres tøj.

Muligheden for at donere tøj i Røde Kors' containere eksisterer selvfølgelig altid, men mon ikke flere giver deres overskydende klæder, hvis Lukas Graham siger de skal?

Sponsoreret indhold