Nyheder27. juli 2016

Sådan! Lukas Graham nomineret til stor pris – som FØRSTE dansker nogensinde

Succesen vil ingen ende tage for Fristadsbandet Lukas Graham. Tirsdag aften blev det således afsløret, at Lukas Forchhammer Graham – og resten af bandet – er nomineret til en stor, international pris – som den første dansker nogensinde
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/11111.jpg
 Foto: All Over

Det lyder som noget, du har hørt før: Danske Lukas Graham imponerer igen, igen, igen.

Denne gang er det dog ikke med en uforglemmelig optræden i et stort, amerikansk TV-show – eller fordi at bandet fra Fristaden igen er havnet på førstepladsen for endnu et hit.

Nej denne gang skyldes successen, at bandet med Lukas Forchhammer Graham i front er blevet nomineret til en stor, international pris – som den første dansker nogensinde.

Se et stort galleri med Lukas Graham i bunden af denne artikel.

Tirsdag aften blev det således afsløret, at Lukas Graham er nomineret til en MTV Music Award i kategorien Best New Artist – og det er altså aldrig før lykkedes for et dansk band.

Det afslørede MTV Music Award tirsdag aften på sin hjemmeside.

Det danske band, der især er blevet kendt i udlandet for deres monsterhit ”7 Years” skal kæmpe mod kunsterne Bryston Tiller, Desiigner, Zara Larsson og DNCE om at løbe med MTV-statuetten.

Det storstilede musikshow bliver afholdt i New York Citys Madison Square Garden søndag den 28. august.

At vinde priser er bestemt ikke ukendt terræn for Lukas, selv om det indtil videre mest er blevet til et hav af danske priser – og ”kun” få udenlandske priser.

Se et stort galleri med Lukas Graham i bunden af denne artikel.

Bandet har blandt andet vundet ”P3 Lytterhittet i 2012, ”Årets Nye Danske Navn” (2012), ”Årets Danske Album” (2012), ”Newcomer International 2012”, ”Publikumprisen” (2015), ”Årets Danske Hit” (2015)… og så videre og så videre.

Vi krydser fingre – og tror på – at Lukas Graham hiver en statuette hjem til august.

Se et galleri med Lukas Graham herunder:

Lukas Graham - billeder fra hans liv

https://imgix.seoghoer.dk/mitsh-banner_32.png

Sponsoreret indhold