Nyheder22. oktober 2016

Lukas Graham: Kæresten fødte hjemme på stuegulvet

Den danske verdensstjerne Lukas Grahams lille datter kom til verden ved en hjemmefødsel.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sh-83437.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

Lykken lyser ud af Lukas Forchhammer alias Lukas Graham, der lige er blevet far til en pige.

Lukas' lille datter kom til verden derhjemme. Han og kæresten Marie-Louise Schwartz Petersen havde valgt en hjemmefødsel. Det fortæller Lukas til SE og HØR.

Det var så god en oplevelse, at den 28-årige danske verdensstjerne gerne vil opfordre andre til at føde hjemme.

- Vi havde en meget tryg og rolig hjemmefødsel på stuegulvet i et stort vandbassin. Det var meget rart og let i forhold til, at man ikke havde sygeplejersker, læger og jordemoderskift. Men at man kunne være derhjemme med sine venner og sin familie og få den hjælp, man havde brug for som fødende mor, siger Lukas Forchhammer med et stort smil til SE og HØR.

Den søde sanger sørgede også for, at jordemorderen ikke manglede noget undervejs.

- Det betød for mig, at jeg kunne slappe af i det, fordi vi var hjemme hos mig. Når der manglede en kop the, skulle jeg ikke ud til en kaffeautomat. Så kunne jeg gå ud og lave the i køkkenet. Jeg kunne lave en ostemad til jordemoderen, når hun var ved at blive lidt træt, fortalte han.

Hjemmefødsler er heller ikke noget, som er helt nyt for den nybagte far.

- Jeg er født derhjemme, ligesom de fleste af mine venner, og begge mine søstre er det. Så jeg var meget glad for at min frue gerne ville have, at vi fødte hjemme også, sagde Lukas med et smil.

https://imgix.seoghoer.dk/_m6y8759.jpg

Fredag gæstede Lukas og bandet Lukas Graham P3 Guld. (Foto: Thomas Laursen)

Sponsoreret indhold