Nyheder5. april 2016

Lukas Graham haler ind på førstepladsen - og giver formidabel optræden

Danske Lukas Graham oplever den ene succes efter den anden. Selv om Fristadsbandet ikke ramte førstepladsen på Billboard Hot 100, haler de sig ind på den eftertragtede førsteplads. Og forleden gav de endnu en imponerende optræden på et stort, amerikansk TV-show – se klippet her
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ellen_degeneres.jpg
 (Foto: EllenTube)

For fem år siden var de kun kendt inden for Christianias mure.

Men nu brager Lukas Graham frem over hele verden.

Bandet – med Lukas Graham Forchhammer i front – har indtaget førstepladser i lande som både England, Australien og Irland. Og en førsteplads på den eftertragtede Billboard Hot 100 kunne også meget vel snart blive virkelighed.

I går kunne Billboard afsløre, at Lukas Grahams hit ’7 Years’ beholder sin 2. plads – men at hitsangen er steget hele 18 procent i popularitet den sidste uge.

Du kan læse hele den fantastiske historie om Lukas Graham her.

Til sammenligning er hitlistens nummer 1 – Rihannas ’Work’ – faldet med fire procent i popularitet.

Lukas Graham har nu befundet sig på Billboard Hot 100 i hele 11 uger og den første danske kunstner siden 1961, der har opnået en andenplads. I 1961 lå Jørgen Ingmann nummer to med sin sang ’Apache’.

Lukas Grahams succes kan bestemt også ses andre steder end på hitlisterne.

Bandet turnerer i disse dage rundt i Guds eget land, og her har de givet flere mindeværdige koncerter i store, amerikanske talkshows. For nyligt besøgte de så Ellen Degeneres’ show – og den populære, kvindelige talkshow-vært var meget imponeret over Lukas Graha.m

- Det er umuligt at tænde for radioen uden at høre vores næste gæsts hitsang. Her for at spille 7 Years. Hele vejen fra Danmark... Lukas Graham!, sagde Ellen Degeneres, inden bandet gik på scenen for at synge det verdenskendte nummer.

Du kan læse hele den fantastiske historie om Lukas Graham her.

Du kan høre Lukas Graham synge hos Ellen Degeneres i videoen herunder:

Til juni er Lukas Graham igen på dansk grund. 4. juni spiller de på Østerbro Stadion, mens de 11. juni drager til Aalborg for at give koncert i Mølleparken. Lukas Graham optræder også til Tinderbox og NorthSide.

Se billeder af Lukas Graham herunder:

Lukas Graham - billeder fra hans liv

Sponsoreret indhold