Nyheder8. februar 2017

Lukas Graham afslører ny succes: Skal optræde til Grammy

Det populære danske band har i den grad fået gang i karrieren i USA, hvor seneste nyt er at de skal optræde ved det prestigefyldte awardshow
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/lukas_graham.jpg
 Foto: All Over Press)

Lukas Graham har efterhånden fået sit navn slået godt og grundigt fast på den amerikanske musikscene.

Her turnerer bandet lige nu rundt, hvor de aften efter aften spiller udsolgte koncerter og deltager i diverse store amerikanske talkshows.

Og nu er endnu en succes kommet til danskerne.

På sin Instagram-profil afslørede de her til morgen, at de skal optræde til dette års Grammy Awards.

Det er en af de største amerikanske prisuddelinger indenfor musik, så man må virkelig sige, at Lukas Graham kommer i godt selskab.

Ikke nok med at gruppen skal spille ved uddelingen, så er de faktisk også nomineret til ikke mindre end tre priser.

Det drejer sig om "Record of the year", "Song of the year" og "Best pop duo/group performance".

For at vinde skal den danske gruppe slå stjerner som Justin Bieber og Adele.

Grammy Awards løber af stablen den 12. februar, så drengene kan godt begynder at gøre sig klar til at optræde for de amerikanske musikstjerner.

Indtil da kan du se mange flere billeder af bandet herunder:

Lukas Graham galleri

Sponsoreret indhold