Nyheder25. maj 2009

Lucas: Min far er død

Blachmans yndlings-X Factor-deltager i dyb sorg over sin fars pludselige død
Lucas' far Poul Francis bakkede sammen med resten af familien sønnen op, da han deltog i X Factor
Lucas' far Poul Francis bakkede sammen med resten af familien sønnen op, da han deltog i X Factor
 Foto: All Over

Lucas Francis Claver har mistet sin far. Alt for tidligt.

Den 15-årige X Factor-deltagers far Poul Francis var sammen med sin 8. klasse på tur til Berlin, da han pludselig fik det dårligt. Det viste sig, at han havde fået en kraftig hjerneblødning. Han blev indlagt i den tyske hovedstad og derfra overført til Glostrup Sygehus, hvor han efter 11 dage i kunstig koma sov ind.

- Jeg er selvfølgelig ked af det. Det er jo min far, jeg har mistet. Han er en del af mine rødder, og jeg har mistet en kilde til lærdom og en stor støtte, siger Lucas til Ekstra Bladet.

- Far bakkede mig altid op, og også under X Factor gav han udtryk for, hvor stolt han var af mig, siger han.
Poul Francis var ud over at arbejde som musiklærer også selv aktiv musiker. Han blev 50 år.

Sponsoreret indhold