Annonce
Nyheder5 timer siden

Louvre har sendt juveler i sikkerhed 27 meter under centralbank

Sammen med 90 procent af Frankrigs guldreserve ligger smykker fra Louvre gemt under centralbank i Paris
En sikkerhedsvagt kan ses patruljere foran kunstmuseet Louvre i Paris, efter at fransk politi søndag anholdt flere personer mistænkt for et røveri på museet 19. oktober. (Arkivfoto). - Foto: Abdul Saboor/Reuters
En sikkerhedsvagt kan ses patruljere foran kunstmuseet Louvre i Paris, efter at fransk politi søndag anholdt flere personer mistænkt for et røveri på museet 19. oktober. (Arkivfoto). - Foto: Abdul Saboor/Reuters
Annonce

Kunstmuseet Louvre har i hemmelighed sendt en del af sin smykkesamling i sikkerhed i en bankboks under den franske centralbank i Paris fredag.

Det skriver mediet Euronews, der citerer det franske medie RTL.

Smykkerne, der angiveligt skal inkludere "kronjuvelerne" udstillet i Gallerie d'Apollon, blev diskret overført under politieskorte.

Nu befinder smykkerne sig 27 meter under jorden i hjertet af Paris sammen med 90 procent af Frankrigs guldreserve.

I sidste uge brød flere tyve ind på kunstmuseet og stjal otte dyrebare juveler.

Det gælder blandt andet en halskæde med smaragder og diamanter, som Napoleon gav sin anden hustru, Marie-Louise af Østrig, som han blev gift med i 1810.

Røveriet skete omkring klokken 09.30, da museet allerede havde været åbent en time.

Annonce

Røverne brugte en møbelkran og vinkelslibere til at komme ind i Gallerie d'Apollon, hvor blandt andet flere af de franske kronjuveler er udstillet.

Flere mistænkte mænd blev lørdag aften anholdt i forbindelse med røveriet.

Ifølge det franske nyhedsbureau AFP er der tale om to personer ud af fire.

Unavngivne kilder tæt på efterforskningen udtaler til nyhedsbureauet, at de anholdte er kendt af politiet for tidligere tyverier. De skal desuden være i 30'erne og fra en region lidt uden for Paris.

Annonce

To af de fire gerningsmænd brugte en møbelkran til at kravle op på en altan, hvorefter de brugte vinkelslibere til at komme ind ad et vindue.

Da de kom ind i Gallerie d'Apollon, truede de museumsvagter med vinkelslibere. Det har den franske anklager Laure Beccuau tidligere udtalt.

Røveriet tog blot nogle få minutter, hvorefter gerningsmændene flygtede på scootere.

Annonce

Laurence des Cars, der er direktør for museet, har siden sagt, at museet ikke var tilstrækkeligt overvåget af videokameraer.

De otte dyrebare juveler, der blev stjålet, har ifølge Laure Beccuau en anslået samlet værdi af 88 millioner euro - svarende til cirka 650 millioner danske kroner.

Louvre er verdens mest besøgte museum. Sidste år havde det omtrent ni millioner besøgende. Blandt de mest kendte værker på Louvre er Leonardo da Vincis maleri "Mona Lisa" og marmorstatuen "Venus fra Milo".

Annonce

Sponsoreret indhold