Nyheder2 timer siden
Louvre hæver entrépriserne
Billetterne til kunstmuseet Louvre stiger fra 22 til 32 euro for gæster fra lande uden for Europa
Af: Ritzau

Snart bliver det dyrere at komme på Louvre - dog ikke for alle.
Foto: Julie Sebadelha/AFP/Ritzau ScanpixAnnonce
Det franske kunstmuseum Louvre har besluttet at hæve billetpriserne med 45 procent for ikke-europæiske gæster.
Det oplyser museet ifølge nyhedsbureauet AFP.
Prisstigningen vil gælde for gæster, der ikke er borgere i EU-lande eller i Island, Liechtenstein eller Norge.
Den træder i kraft 14. januar.
Med stigningen ændres entréprisen fra 22 til 32 euro for ikke-europæiske gæster, der vil se Leonardo da Vincis maleri "Mona Lisa" og Louvres andre verdenskendte værker med egne øjne.
Forskellige medier har tidligere beskrevet, at der var planer om at hæve billetpriserne hos flere franske museer og seværdigheder - herunder Louvre og Versailles-paladset.
Prisstigningerne skal være med til at finansiere en kommende gennemgribende renovering af Louvre.