Nyheder7. august 2012

Louise Bjerregaard: Mor til en pige

Den 39-årige TV-vært har netop født sit andet barn
Louise Bjerregaard kan nu kalde sig mor til to. Her er hun fanget sammen med sønnen Kaj
Louise Bjerregaard kan nu kalde sig mor til to. Her er hun fanget sammen med sønnen Kaj
 Foto: All Over

Mon ikke der er liv og glade dage hjemme hos DR-Updates Louise Bjerregaard for tiden. Den 39-årige vært er nemlig blevet mor til sit barn nummer to.
Denne gang har hun fået en datter, der vejer 3508 gram og måler 52 centimeter. Den lille ny kom til verden på Rigshospitalet og bærer navnet Ida. Det skriver Billed-bladet.

Læs også: Mascha Vang: Bryder lægens ordre

Datteren blev født som stjernekigger, hvilket ellers kan give vanskeligheder, men fødslen forløb helt normalt. Både mor og barn er nu hjemme hos resten af familien, der også består af manden Søren Bruun og storebror Kaj på fire år samt Sørens to børn fra et tidligere ægteskab.

Lige nu har Louise Bjerregaard fokus på at holde barsel, selv om DR har besluttet at lukke Update ved årsskiftet.

- Jeg aner ikke, hvad der skal ske, eller hvilken slags program jeg så skal lave, men jeg hører nærmere i løbet af efteråret. Foreløbig nyder jeg bare vores lille ny, og det er en fantastisk følelse, siger den nybagte mor til Billed-bladet.


Sponsoreret indhold