Lotte Thor: Skal endelig giftes
Lotte Thor-Jensen har længe ventet på, at det skulle blive hendes tur til at stå brud. Og nu sker det.
Hun har fundet manden i sit liv. Selv om parret har kendt hinanden siden gymnasiet, var det først ved juletid forrige år, at det sagde bang.
- Faktisk har vi kendt hinanden næsten altid, og jeg er superlykkelig. Det bliver skønt at blive mand og kone.
Nu har jeg rendt til bryllupper, siden jeg var 24. Alle mine venner er gift og har børn. Så jeg har faktisk følt mig lidt bagud, siger 37-årige Lotte, som er vært på DR-Update.
Gommen, den 38-årige Andreas Høgsberg, er indehaver af et kommunikationsbureau. Parret har inviteret over 100 gæster til den store dag.
- Vi er begge skilsmissebørn og har derfor en stor familie og desuden en stor vennekreds.
Men det gør alting lidt nemmere, at Andreas og jeg kommer fra samme miljø og har fælles venner, så alle kender stort set hinanden på forhånd, fortæller Lotte.