Nyheder22. april 2011

Lotte Kejser: Amalie er mandsopdækket

Bodyguards beskytter nu realitypigen fra Peter
Af af
Amalies mor fortæller SE og HØR, at hun og datteren ikke tør være alene
Amalies mor fortæller SE og HØR, at hun og datteren ikke tør være alene
 Foto: Michael Medgyesi

Sagen om landets mest omtalte realitypar har udviklet sig minut for minut, siden Peter for en uge siden angiveligt tæskede Amalie gul og blå i en kælder i København.

I morges fortalte Amalie Szigethy så på direkte tv, at hun er nervøs for et eventuelt møde med Peter, og derfor er hun nu under beskyttelse.

Læs også: Alt om voldssagen

- Vi er mandsopdækkede og sammen med nogen hele tiden, så vi ikke er alene. Heller ikke når vi sover, forklarer Amalies mor Lotte Kejser til SE og HØR og uddyber:

- Herhjemme er det nogle familiemedlemmer, og når Amalie er ude, har hun bodyguards omkring sig, fortæller hun.

Læs også: Billederne viser, Amalie lyver

Især Amalie frygter, hvad hendes eksmand kan finde på.

- Ja, vi er bange, og Amalie går og kigger sig over skulderen hele tiden. Det ville være rigtigt dumt af Peter at opsøge os, men det er det, Amalie frygter. Og som voldsramt er det vel meget naturligt, siger Lotte Kejser.

Læs også: Amalie: Her er hvad der skete

Både hun og Amalie selv er blevet tilbudt psykologhjælp fra TV3's side, men har på grund af påsken endnu ikke fået hjælp udefra.

- Vi snakker med hinanden om tingene og så har vi vores familie omkring os. Og når vi ikke sover eller snakker, så kæderyger vi. Det fylder jo hele vores liv i øjeblikket, men vi har også sagt til os selv, at vi skal prøve at leve så normalt som muligt. Men nej, der er ingen traditionel påskehygge, fortæller Lotte Kejser.

Sponsoreret indhold