Nyheder11. august 2008

Lotte Heise: Skal være guide

Speedsnakkeren inviterer interesserede kvinder med til Barcelona
Lotte Heise glæder sig til at vise Barcelona frem
Lotte Heise glæder sig til at vise Barcelona frem
 Foto: All Over

Når den tynde eksmodel Lotte Heise farer land og rige rundt med sine talkshows om mænd, kvinder og livets kuriositeter er det for fulde sale og uden pinlige pauser.

- Lige siden jeg startede med mine talkshows, er jeg kommet ind på scenen, og ordene er væltet ud af munden på mig, fortæller den snart 50-årige hurtigsnakker til ugebladet Søndag.

Nu er der så mulighed for at møde entertaineren for fuld skrue på mere intim basis, hvis man bestiller en rejse til Barcelona gennem ugebladet Søndag.

Her vil Lotte Heise agere guide i byen, som først og fremmest er kendt for sine arkitektoniske vidundere, som mesterarkitekten Gaudi står bag.

Rejse med Heise-konceptet er dog kun forbeholdt kvinder. For som Lotte siger, laver danske kvinder for lidt for sig selv, så eventuelle mænd og børn må blive hjemme.

Bagefter vil ens forhold til glade, storsmilende, støjende spaniere være forandret for evigt, lover hun. Må vi i den anledning anbefale de kære kvinder at bestille enkeltværelse på hotellet?

Sponsoreret indhold