Nyheder10. januar 2010

Lotte Friis: Så stopper festen

En herre meget tæt på svømmepigen er træt af, at hans stjerne leger kendis
Lotte nød ellers sin deltagelse i "Vild med Dans" i fulde drag
Lotte nød ellers sin deltagelse i "Vild med Dans" i fulde drag
 Foto: All Over

Lotte Friis var klædt ud som en Hollywoodstjerne, da hun lørdag aften modtog prisen som Årets Sportsnavn ved DR's store show Sport 2009.

Og ingen tvivl om at hendes smil var helt ægte, men nu er det så også slut med glimmer og bobbet hår, hvis det står til en herre meget tæt på svømmepigen.

Lotte havde forladt en træningslejr i Frankrig for at være med til den en fest, og det var hendes træner Paulus Wildeboer bestemt ikke begejstret for:

- Jeg har givet hende lov til at tage af sted. Men det er også sidste gang, at det sker. I det nye år skal det være slut med at bruge så meget tid på alt muligt andet end svømning, siger hollænderen til Ekstra Bladet.

Heller ikke Lottes deltagelse i "Vild med Dans" faldt helt i hans smag, og det har den bette Lotte vist også forstået

- Jeg ved godt, at det skal være slut nu. Jeg har vist lavet nok af den slags ting for de næste mange år. Men det er også vigtigt at være med her i Herning, når vi er nomineret til tre priser, sagde Lotte Friis til avisen, da hun ankom til Messecenter Herning.

Sponsoreret indhold