Nyheder10. januar 2010

Lotte Friis: Årets Sportsnavn 2009

Svømme- og dansedarlingen var klædt på som en vinder, da hun modtog den største hæder ved DR's sportsshow i Herning lørdag aften
Et fantastisk foto til Lottes skrapbog
Et fantastisk foto til Lottes skrapbog
 Foto: Birger Vogelius

Lotte Friis lignede ikke just en sportsnørd, da hun lørdag aften spankulerede op på scenen i Herning for at modtage prisen som Årets Sportsnavn 2009.

Den bredskuldrede svømmemester havde skruet sin veltrænede krop ned i en meget stram glimmerkjole og håret var i den grad sat op til narrestreger.

Men lige så snart den søde pige åbnede munden i sin takketale, var ingen i tvivl om, at her var tale om en typisk dedikeret og nede på jorden-sportspige, der bare elsker sin sport og hjemlig hygge.

Og ih hvor har hun fortjent den flotte hæder. Lotte Friis blev i 2009 verdensmester i 800-meter fri på langbane, vandt VM-sølv på 1500-meter fri på langbane, og hun blev desuden europamester på 800-meter fri ved EM på kortbane, ligesom hun satte verdensrekord på 1500-meter fri på kortbane.

Kronprins Frederik fik æren af at udnævne Lotte Friis, der samtidig fik en check på 50.000 kroner.

Her er de andre vindere:

Bestsellers Danmarks Olympiske Håb
Rikke Møller Pedersen, svømning

Årets Gør Det Muligt-pris
Martin Kærsgaard, BK Amager

DIF's Årets Idrætskommune
Gentofte

Årets håndboldspillere
Kvinder: Lærke Møller, FCM
Herrer: Hans Lindberg, HSV

Spillerforeningens kåring af årets fodboldspiller, 2009
Simon Kjær, Palermo

Årets mål Superliga-mål 2009
Ailton Almeida, FC København.

B.T.s Guld
Caroline Wozniacki

Kulturministeriets handicapidrætspris
John Petersson, præsident for den Europæiske Paraolympiske Komité

Team Danmarks talentpris
Lars Lindstrøm, Dansk Orienteringsforbund (for talentudvikling)

Sponsoreret indhold