Nyheder12. august 2024
Los Angeles ramt af mindre jordskælv
Glas og tallerkener klirrede, da Los Angeles mandag blev ramt af et jordskælv, der målte 4,6 på Richter-skalaen
LÆS OGSÅ: Kraftigt jordskælv udløser tsunamivarsel i det sydvestlige Japan
Den amerikanske millionby oplevede mandag et mindre jordskælv.
Der er mandag aften, dansk tid, ikke meldinger om skader, men mange indbyggere beretter, at skælvet fik glas og tallerkener til at klirre.
Skælvet er det andet på den amerikanske vestkyst på mindre end en uge. Det er endnu uvist, om det er tegn på, at et større skælv er på vej.
Sikkert er det imidlertid, at Japan i sidste uge blev ramt af et kraftigt skælv, og at de for første gang nogensinde advarer befolkningen om, at et såkaldt mega-skælv kan være på vej.
Der er ikke sat tid på, hvornår dette mega-skælv kan ramme, men det forventede dødstal, hvis det gør, regnes i hundreder af tusinder.