Nyheder12. august 2013

Lone Hertz: Drop Gucci

Se skuespillerinden til premiere i genbrugsguld
Lone Hertz er ikke meget for de dyre mærker.
Lone Hertz er ikke meget for de dyre mærker.
 Foto: Thomas Laursen



Lone Hertz er en flittig gæst på den røde løber. Men selvom det tit er de store internationale modehuse, der dikterer påklædningen her, lader den folkekære skuespillerinde sig ikke styre.

Hvor de andre gæster til premieren på "Sommerballet" på Bellevue Teatret denne weekend havde Miu Miu og Celine på armen, prydede Lones i stedet af en sort og sølvglimtende taske lavet af sodavandsdåser.

- Den fik jeg, da jeg holdt foredrag for en renovationsafdeling et sted i Vestjylland. Er det ikke smukt genbrug? spurgte Lone Hertz, da hun stolt viste vidunderet frem til seoghør.dk.

Lone Hertz: Til bryllup i Libanon

Udover at tasken faktisk er ligeså smuk som de dyrere af slagsen og selvfølgelig opfylder enhver kvindes opbevaringsbehov, har den ifølge skuespillerinden også en ganske anden og vigtigere fordel.

- Så kan man lade være med at købe Gucci og alt det lort, sagde den ellers altid høflige Lone Hertz, som dog hurtigt trak på smilebåndet.

- Ej, undskyld mit sprog. Men er det ikke gået lidt over gevind med de mærkevarer?

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/964efadc2c68449cb172f9307acbbb44.jpg


Det er lige før Lone Hertz kan skabe ny mode. Hun ser i hvert fald strålende ud med sin genbrugstaske. (Foto: Mikael Rieck)

Også de kongelige går ind for genbrug. Se prinsessen i genbrugskjolen her.

Sponsoreret indhold