Nyheder15. april 2025 (opd. 15. april 2025)

Lommeur fra dansk Titanic-passager sættes på auktion

Hans Christensen Givard var en af 14 døde danskere i Titanic-forliset. Hans lommeur blev efterfølgende fundet
Sådan ser uret ud på auktionshusets hjemmeside
Sådan ser uret ud på auktionshusets hjemmeside
 Foto: Henry Aldridge and Son

Prisen for en danskers lommeur fra Titanic-ulykken kan ende på en pris på op mod en halv million kroner.

Det skriver nyhedsbureauet dpa.

Lommeuret, der tilhørte danskeren Hans Christensen Givard, sættes på auktion hos britiske Henry Aldridge and Son 26. april.

Uret vurderes til en pris på mellem 260.000 og 435.000 kroner.

Hans Christensen Givard var en af 1500 personer, der mistede livet i Titanic-ulykken, da skibet sank natten mellem den 14. og 15. april 1912.

Hans Christensen Givard.
Hans Christensen Givard.
 Foto: Henry Aldridge and Son

Danskerens lommeur blev fundet, da hans lig blev bjærget fra skibsvraget.

Uret var i 2012 en del af en udstilling i Tivoli i København om Titanic-ulykken.

I den 27-årige danskers lommer blev der også fundet nøgler, kontanter, et kompas og et sølvur, skriver auktionshuset Henry Aldridge and Son på sin hjemmeside.

Genstandene blev sendt tilbage til Danmark for at blive overdraget til Givards familie.

Det er hans efterkommere, der sælger lommeuret, oplyser auktionshuset.

Sponsoreret indhold